Projektets start

Opstarten

Assist udsendte i 2009 Lisbet og Kurt Terp som dansk lederpar. Sammen med den mozambiquiske styregruppe og dygtige mennesker fra lokalsamfundet har de båret opstarten, så der nu står en virkende landbrugs- og iværksætterskole i Chicumbane, Xai-Xai, Mozambique.

WutomiAgri har helt fra starten haft stor fokus på at være et ægte mozambiquisk projekt. Vi tror på, det giver de bedste forudsætninger for at slå rod.

Eleverne

Eleverne kommer hvert år fra forskellige landsbyer, så deres viden – på trods af få personer – kan blive spredt over et større område.

Eleverne bor på skolen, hvor de også oplæres i hygiejne, sundhed og ernæring. De bliver støttet i at tilegne sig en god portion selvstændig tænkning, så de kan blive gode medspillere i Mozambiques udvikling mod bedre leveforhold.