Brøndgravning

Klik for billeder fra brøndens historie

Vi købte først totalentreprisen på gravning af en manuel brønd, så eleverne ville kunne se, at det ikke behøver at være et stort, kompliceret og dyrt projekt at grave brønd.

den sidste brøndring…

Graveren var ikke professionel, men havde erfaring med brøndgravning i mere lavtliggende områder omkring hovedstaden, Maputo. Den store afstand til vandet kom dog til at overraske alle, og selv om vandet efter mange dages hårdt arbejde blev fundet i 30 meters dybde, måtte projektet opgives. Da den sidste brøndring skulle nedsænkes, blev den tabt, krakelerede og knuste flere ringe i faldet… Vi var blevet snydt, og i hvert fald de sidste brøndringe var ikke armeret med jern.

Graveren ønskede en ny chance og ville i stedet bore manuelt. Det gik dog imidlertid heller ikke godt. Brøndboret knækkede, da det nok ikke var beregnet til at blive så ekstremt forlænget, og vi måtte sige stop – den erfaring rigere.

Vi skulle have undersøgt forholdene nøjere selv og rådspurgt fagfolk. Og selv om vi havde købt den totale entreprise, kunne vi ikke gøre krav på ’Fuld tilfredshed eller pengene tilbage’. Vores brøndgravere gjorde, hvad de kunne – og alt i bedste mening for at hjælpe projektet.

Vi hyrede da et professionelt brøndboringsfirma, der på ingen tid borede en ny brønd på 70 meter. Det samme firma er endvidere gået i gang med at bygge vandtårn med tank på 10.000 liter i 7 meters højde, at lægge vand ind på skolen og i lærerboligen og at lave aftapningssted til landsbyens beboere

WutomiAgri er nu sikret vand i mange år ud i fremtiden, og det er en stor glæde at kunne sælge vand til vores naboer fra nær og fjern, der før har skullet gå rigtig langt til nærmeste brønd. – Og vores brønd bliver flittigt frekventeret! Så den giver også en lille indtægt, selv om prisen er mindre end 20 danske ører for at få fyldt dunken på 25 liter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s