WutomiAgri siger tak for i år

Læs som PDF

Det er årets sidste dag, og jeg sidder og stirrer ud over mit hav. Vores skønne julegæster er taget hjem til Danmark igen, så her er blevet stille! Eller – det vil sige – jeg hører dog lidt byggelarm fra et af nabohusene, et par gøende hunde, det Indiske Oceans brusen og glade råb og skrig fra stranden, hvor der sikkert snart bliver tæt af mennesker.

Kurt er ude på skolen for at vande majs, passe grise og høns, da elever og lærere er hjemme på juleferie. Senere i dag kører vi til Chibuto til nytårsfest med en gruppe danseglade mozambiquiske venner fra vores kirke.

Julen er en af de få gange om året, hvor almindelige mozambiquere får kød på bordet. Men det har været for varmt for de små kræ i år, så mange kyllingeopdrættere har haft store tab – og kyllingemangel har præget julen.

På WutomiAgri isolerede vi kyllingehusets tag med vådt græs – lidt for sent, men endte stadig ud med et overskud på de 400 solgte.

Afgangsprojekterne er i sin spæde start. Alle eleverne har valgt, hvad de vil satse på, når de vender hjem. Nu er de i fuld gang med at indhente priser, så de kan lave deres første budgetter så præcise som muligt. Det er en glæde at være vidne til deres iver i arbejdet med projekterne. Alle har mod på fremtiden som iværksætter.

Det nye drivhus, som anes bag majsene, er så godt som færdigt – og venter nu bare på, at Moz 50+erne kommer og installerer vanding og bænke til plantekasserne. Vi er spændte på, om indeklimaet bliver lige så godt, som vi har planer om. Solen brager løs, så vi er glade for, at vi har satset på mere varmeresistente planter; jordnødder, majs og bønner denne sommer.

Gina, som her redder vasketøjet fra en ordentlig tordenbyge, gik til fysioterapi i et par måneder, efter at gipsen kom af, og nu er hendes arm langt om længe god og hel igen.

Høvdingebesøg er en del af arbejdet med WutomiAgri. Siden først i november har vi besøgt 4 høvdinge og 7 præster i provinsen for at bede om hjælp med elevrekrutteringen til næste skoleår, der begynder til marts. Det er vigtigt for vores succes, at eleverne har opbakning fra både deres familier og samfund – samt at de forpligter sig til at vende hjem for også at bidrage til landsbyens udvikling efter endt uddannelse.

Her præsenterer Gina vores skole for en ny (og stor) høvding i landsbyen, Chate. Vi forsøger at nå nye områder hvert år, så ressourcerne spreder sig.

Mozambique 50+turen står for døren, og vi glæder os som altid til midt i februar, hvor et nyt hold seniorvolontører besøger WutomiAgri og vores liv her i Mozambique. Vi er meget taknemmelige for, at dette koncept dumpede ned til os for nu otte år siden. Det er simpelthen en fornøjelse at være på tur med 50+!

Varme hilsner – med ønsket om et godt nytår!

Tusind tak for den store interesse, forbøn, opbakning og støtte, som vi har mærket i 2019. Og tak for indsatsen i Wutomi Genbrug. Vi håber og tror på, at 2020 bliver et år med nye tiltag og fremgang.

Kurt & Lisbet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s