Støvlekast og fremtidsplaner

Technical week var skudt godt i gang. Dagene startede med elevernes fremvisninger af deres områder. Eleverne er delt op i grupper, hvor de hver har ansvaret for et område på skolen. Grupperne er inddelt i de små kyllinger, de lidt større kyllinger og den sidste gruppe er geder, grise og hønsene.  Man kunne mærke, at eleverne havde rigtig godt styr på det, nu hvor de har lært en masse i undervisningen samt med det praktiske arbejde. Lærerne stillede en masse spørgsmål for at høre om hvorvidt eleverne havde fået en forståelse for dyrene.
Det var ikke kun dyrene vi skulle høre om. Hver elev har deres egen produktion ude i marken, hvor de enten har løg, tomater, salat, kål og peberfrugt. Vi fik lov til at stille en masse spørgsmål og høre om alle deres planter. Salget af produktionen går rigtig godt og folk fra landsbyen komme og køber en masse.

Alle er fuld i gang med at vande.

Efter de hårde, varme, svedige fremlæggelser, stod det på sjov og leg resten af dagen. Vi havde fundet på en masse sjove danske lege såsom dødbold, stoledans, støvlekast, men favoritten var helt klart bankebøf. Vi fandt hurtig ud af, at legene skulle være meget simple, så længe der bare var sang og dans med i, så var de glade. Det var ikke kun os der havde fundet på lege, eleverne havde en masse lege med fra deres barndom. Der blev tegnet og hoppet i sandet, det var vildt sjovt og det var ligesom og være tilbage i skolegården igen med alle ens venner.

Fredag var vores første kolde regnvejrsdag, de varme hyggetrøjer og sokker blev fundet frem nederst i tasken. Selveste paven Franz var i Maputo denne dag, hvilket var en stor begivenhed for mozambiquerne.  Inde i klasselokalet står der en lille gammel boxer TV som de prøvede og få til at virke. De synes alle det var spændende, selvom man kun lige kunne skimte paven i den flimrende sort-hvide skærm. Der havde været tørke længe og derfor mente eleverne, at hans besøg var en velsignelse. På grund af regnen blev det til indendørs hygge lege. Med paven i baggrunden fik vi lært eleverne en masse sjove rytmelege med både hænderne og kroppen.
Da signalet røg i TV’et, var alle med, og så kunne vi ellers bage vores lækre pandekager. Ingen vidste hvad det var, så vi synes det var på tide og lære dem det, så kunne vi få afsluttet en god uge med pandekager. Alle var fan af pancakes, især Kurt, han var glad. Eleverne var vildt gode til at bage og spise dem, stemningen rundt om bordet var fyldt med grin og glæde.

Så skal der bages en masse pandekager.

Det har været en helt fantastisk uge, en uge vi er glade og taknemmelige for, vi har været med til. Eleverne fik lov til at fortælle om, hvordan de endte på WutomiAgri og hvilke fremtidsplaner de har med livet. Ikke alle har penge til at gå på universitet her, så da de enten selv, eller andre havde hørt om skolen, meldte de sig straks til. De fortalte hvordan det var deres eneste mulighed for uddannelse og fremtid.  Alle eleverne fortalte om hvordan de enten vil have en form for dyreproduktion eller vil være planteavler når de er færdiguddannet. Enten havde deres familie eller venner et stykke jord til planter, eller plads til nogle kyllinger som de måtte benytte sig af. Det var vildt rørende at høre, samtidig blev vi bekræftet i hvor taknemlige vi er for at være her. Vi er kommet tættere ind på eleverne og dem på os. Vi kan godt slå lidt til hinanden, være fjollede uden nogen barriere.

Den såkaldte “cupsong” som alle lærte til sidst, og ente med at lyde mega godt.
Jerònimo, fik af vide af hans mor han skulle gå på universitet, men det gik op for ham, at de ingen penge havde da moren ikke arbejdede. Da hans far døde, fortalte søsteren, at han skulle gøre hvad han havde lyst til og gjorde derfor alt for at komme på WutomiAgri. Jerònimo er en glad, smilende, hjælpsom og er altid klar på sang og dans.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s