Stabilitet, Stolthed, Sus og et Skrækkeligt Sundhedsvæsen

on
PDF

Det er så let at få øje på områder, der endnu ikke er helt, som planen siger. Og det er ingen sag at finde fejl og mangler i undervisningen og produktionen. Men ved I hvad? Efterhånden mærker vi oftere og oftere små sus af stolthed, når vi kommer til at tænke på, hvordan det hele var for ti år siden, når vi ser vores medarbejdere vokse – og ikke mindst når vi kigger på, hvordan her ellers ser ud i Mozambique.

Kyllingesalget stiger. Tre kvinder aftager nu hver tredje uge henholdsvis 150, 100 og 50 kyllinger til videresalg.  De kan alle tre sælge flere, på skolen stiger den private efterspørgsel, og der er flere, der gerne vil være agenter, så vi øger produktionen roligt og stabilt – og kommer snart til at mangle et tredje kyllingehus.

Væksten motiverer tydeligvis elever og lærere.

Ægproduktion har vi ikke haft siden 2011, da der ikke var nok penge i omløb i lokalsamfundet til luksusvarer som æg. Men selv her sker der udvikling, så nu prøver vi igen. Lærerne har længe haft ønsket – og det giver mulighed for at udnytte det gamle kyllingehus. Vi købte 42 unge høner sidst i maj. For to uger siden begyndte de første at lægge æg, og nu er de oppe på 35 æg om dagen. Stadig størrelse Small, men med meget gule blommer.

Grøntsagsproduktionen går også forrygende. Vi har længe talt om, at eleverne skulle begynde deres individuelle forretninger på skolen, men først nu har vi ressourcerne til at praktisere det. Eleverne har altid haft hver sit stykke jord, men nu tjener de også selv overskuddet af salget. Pengene bliver registreret, så de kan tage dem med som startkapital efter dimission.

Helt fra starten mærkede vi, at dette års elevhold er noget for sig. Alle er i gang, inden klokken lyder. De suger til sig af lærdom, og at mærke pengene mellem fingrene er bestemt en ekstra motivationsfaktor for hårdt arbejde.

Gina brækkede armen i påsken. Desværre var hun lidt for sej – og for længe, så hun gik først til lægen efter en uge. Da fik hun armen i noget alt for stramt gips, så hun har haft voldsomme smerter – og armen er ikke groet sammen! I sidste uge var hun til tjek, og nu er det nødvendigt med operation. Men hun skal vente mindst en måned, før de vil gøre noget.

Hvad der er skyld i ventetiden, kan man kun gisne om. Men nogle store sedler ville med sikkerhed forkorte den.  Ærgerligt nok forbyder vores samvittighed denne korruption, så tålmodighed er den eneste vej.

Cyklonerne Idai og Kenneth fylder ikke længere meget i daglig tale. Men stadig er der langt til normale forhold i de ramte områder. Skolegenopbygningen, som nogle af jer har støttet, er godt i gang.

WutomiAgri Venskabsforenings årsfest bliver i år den 5. oktober i Vorbasse. Det glæder os meget, at der de sidste år har været rigtig god opbakning – og at det rent faktisk har været en fest at være med. Invitationen kommer senere, men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen.

Varme hilsner – med stor tak for tanker, støtte, bøn, opmuntrende ord og praktisk hjælp i Wutomi Genbrug.

Vi har brug for jer! 10 år skrev vi til start – og ja, det er rigtigt! I juni 2009 rejste vi – unge, energiske og optimistiske til Mozambique. Vores strabadser til trods har stadig lidt tilbage af alle tre betegnelser – og tillige en meget stor taknemmelighed for hvad vi har fået lov til at opleve med WutomiAgri.

Kurt & Lisbet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s