Det nye kyllingehus i brug

For en måned siden blev de første kyllinger sat ind i det nye kyllingehus, det var lige lidt før vi ankom til WutomiAgri, så vi har haft fornøjelsen af at følge det første kuld kyllingers udvikling og opleve det nye kyllingehus i brug.

Man kan tydelig fornemme, at der er blevet tænkt på detaljerne i det nye kyllingehus. Det kan fx ses ved ventilationssystemet. Det er to store skodder i siderne, der kan løftes op ud af. Fordelen ved dette system, er at man samtidig med at åbne op for luften, også sørger for, at der er skygge til kyllingerne. En anden detalje ved kyllingehuset er dets desinficeringszone, der fungere som et lille ”kar” man skal dyppe sålen af ens fodtøj i, så man ikke slæber sygdomme med udefra. Der er rigtig mange fritgående høns i området, så chancerne for forskellige sygdomme er relativ stor.

Elever og lærer foran det nye kyllingehus

Antonio tjekker vand og foder i det nye kyllingehus

For tiden arbejdes der på at finde kunder, der er klar til at købe større partiet kyllinger hjem til videresalg. Sådanne kunder gør for det første smittefaren mindre, da der ikke kommer mange forskellige mennesker ind på WutomiAgri, for at købe kyllinger. Det andet sådanne kunder kan være med til, er at udvide produktionen af kyllinger. Så de kan sælges i ugehold. Faste kunder vil desuden tømme kyllingehuset regelmæssigt. Hvilket vil øge produktionen af kyllinger, da vi ikke længere skal vente på at alle kyllingerne efterhånden bliver solgt.

I weekenden blev vores lille familie på WutomiAgri en smule større. Vi fik nemlig et sundt, dejligt gedekid. Så planen med skolens geder og grise går i en rigtige retning. Vi vil nemlig gerne opdrætte og slagte geder og grise. Det er en langsomt udviklende proces, så fokus er stadig på kyllingerne. Gederne og grisene bruges altså fortiden mest til undervisning.

Visum – hvor svært kan det være

I sidste uge, havde vi vores første møde med det offentlige system i form af immigrationskontoret. Det var lidt af en oplevelse. I fredags udløb vores visum nemlig, så vi skulle ind på immigrationskontoret, for at få det fornyet. Dette havde vi ikke tænkt som en alt for besværlig proces. Det viste sig dog, at det var noget af en opgave, vi havde sat os for.
Vi tog for første gang ind på immigrationskontoret onsdag, bare for at være sikker på, at vi havde tid nok. Det viste sig at være en god ide. For det tog hele onsdag, torsdag og fredag at komme igennem systemet. Disse dage bød på en stribe af besøg på forskellige kontorer, mange dokumenter, der skulle skrives og underskrives og et utal af stempler, der skulle være styr på. Systemet hernede er primært analogt, derfor var stemplerne og dokumenterne af stor vigtighed. Så lige nu, sidder vi begge med en dyb taknemmelighed til Lisbet, Kurt og Gina, der virkelig lagde et kæmpe arbejde i, at få vores visum fornyet.

Igennem denne proces sad vi flere gange med følelsen af, at alting blev besværliggjort. Dette skyldes primært at nogle af de offentlig ansatte gjorde en stor dyd af at være grundige, så der ikke blev begået fejl, men også af offentlige ansatte, der gjorde et stort arbejde i at være grundige, i håbet om, at vi ville blive trætte af processen, så der ville blive givet nogle penge under bordet.
Dette har været med til at give os ind indblik i hvor meget udvikling, der ligger foran Mozambique.

Hilsen

Jakob og Mads

One Comment Tilføj dine

  1. Søren Winther Sørensen siger:

    Det er da ikke så mærkeligt. Med spejlvendte pas går det ikke 😉😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s