Nyt liv på WutomiAgri

Nu er det så blevet vores tur til at rapportere hjem. Vi er Jakob Nymann Jensen og Mads Thue Kamstrup Mortensen og vi er dette års volontører på WutomiAgri. Jakob er under uddannelse til landmand i Odense på Dalum Landbrugsskole og Mads er gymnasieuddannet fra Holstebro og er i gang med sit andet sabbatsår, hvor første sabbatsår blev brugt på Den Kristne Friskole i Holstebro som pædagogmedhjælper og lærervikar.

En del af rutinen på WutomiAgri er vanding af planter for morgenen af

Ny start, nyt land, nye mennesker og ny kultur

Det har været noget af en start vi har fået os her på WutomiAgri. Vi har ikke kun rejst 9.500 kilometer, men også rejst ind i en helt anden verden, end den vi kender hjemme i Danmark. Vi tog herned med forventninger i massevis, om hvordan det ville blive, men ikke mange af vores forventninger er blevet mødt. Måske troede vi for meget på mediernes billede af Afrika, måske havde vi læst for lidt op på landet og den udvikling, der sker i Mozambique og er sket i de sidste par år, men sikkert er det at sige, at vi er blevet mødt af et kærligt og lattermildt folkefærd. Det tog ikke mange timer, før at vi følte os velkommende og en del af skolen. Dog kan kærlighed og lattermildhed ikke udrette alt. Latter og kærlighed kan give håb og mod til at leve, til at komme igennem trænge tider, men uden videre uddannelse, udvikling og hjælp kan Mozambique ikke udvikles. På et trin i denne udvikling står WutomiAgri. Vi har i den forgangne uge fået åbnet vores øjne for, hvor vigtig et projekt WutomiAgri er!

Her bliver musklerne sat på prøve

 

WutomiAgri

På WutomiAgri lærer eleverne praktisk og teoretisk om planter, landbrug, grise, geder og kyllinger. Eleverne kommer herfra med vigtig viden om hvordan man driver et mere effektivt landbrug, men det er ikke det vigtigste WutomiAgri lærer dets elever. Eleverne får nemlig også kendskab med handel og iværksætteri. To kernefaktorer for udvikling. Fx går lærerne meget op i, at eleverne kommer med ud, når der fx skal sælges kyllinger. De sidste mange kyllinger er blevet solgt til en kvinde i nabobyen, der så sælger dem videre, da der ikke er kyllingeproduktioner i byen. Her for eleverne et indblik i hvordan en detailhandel fungerer.

Vores opgaver

Medieundervisning

Vores opgaver her er lidt alsidige. Vi kommer til at gå til hånde, når eleverne er ude for at passe deres marker, vi skal undervise eleverne i engelsk og edb samt handel og iværksætteri.
Vi er i den heldige situation, at Jakob er næsten uddannet landmand, så han har også fået til opgave at dele ud af sine kundskaber til både lærere og elever.

Engelskundervisning

Derudover skal vi hjælpe til med at få bygget et bedre køkken til skolens køkkendame Alice.

Dog er vores måske vigtigste opgave at give et indblik i hverdagen på WutomiAgri til jer hjemme i Danmark. Det vil vi primært gøres med nyhedsbreve, billeder og videoer som alt sammen kan findes her på WutomiAgris hjemmeside.

Vi ser frem til tre måneder med mange gode og lærerige oplevelser, som vi vil nyde at dele med jer.

Dette års volontører

Vi, Mads og Jakob, oplever en afrikansk måde at benytte ladet på en lastvogn

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s