Første kig ind i dagligdagen på WutomiAgri

DSC00377
Elev forsvarer sine marker og metoder til prøve hos lærerne

Fugtig jord. Spæde planter. Hænder med jord under neglene. Jord der skubbes op omkring en plante. Ukrudt, der skal fjernes. Afgrøder, der skal vandes. Ansvaret for sin mark.

Landmandens grundlæggende håndværk ændrer sig ikke, om man bevæger sig 10.000 km. sydpå eller tusinder af år tilbage i tiden. På WutomiAgri arbejder 9 elever hver morgen og aften, med det praktiske arbejde, på de omkringliggende jordlodder. Eleverne har hver en mark, som er den enkeltes ansvar. Der vandes, luges og plantes ud hver morgen og eftermiddag. I løbet af dagen er der teoretisk undervisning i det tilstødende klasseværelse. De to lærere, Nicólacio og Hercilia, underviser i både teori og praksis, og er begge ivrige efter at lære – og lære fra sig.

WutomiAgri ligger i den lille landsby Chichumbane i den sydøstlige del af Mozambique. Området omkring skolen minder nærmest om en afrikansk version af et dansk kolonihavekvarter. Med de små firkantede lodder og simple huse med ligusterlignende hække omkring, er man kun lidt grønt græs, et hejst dansk flag og en dukket øl fra at være i et dansk kolonihavekvarter. De små jordlodder skaber her rammen om mange hundrede familiers liv. Jordbruget på lodderne virker ofte en smule tilfældig. Lidt majs hist og her rejser sig i sandet omkring de små huse. Små dyrehold – fortrinsvist høns, giver derudover et supplement til de flestes levegrundlag i området. Hver morgen høres derfor et tilsyneladende uendeligt ekko af hanegal ud over hele Chichumbane.

På trods af, at WutomiAgri delvist er vokset ud af Chichumbane, skaber landbrugsskolen på mange måder en kontrast til de fremgangsmåder, som dominerer i området omkring. Dyrkningsmetoderne er sat i system, der vandes regelmæssigt, og afgrøderne udspringer fra definerede bede og marker. I staldene er der kyllinger og grise, der passes hver dag.

Elever her har en stor grad af ansvarsfølelse for netop de marker, der er deres ansvarsområde. Det fandt vi ud af en af de første arbejdsdage i marken. Vi hjalp eleven Fernando med at luge kål. Efter vi havde taget hver vores side, gennemgik han kritisk vores arbejde på vores side af bedet. Hvor vi havde overset noget, rettede han det til. Når alt kommer til alt, kan man jo kun stole på sig selv, når det skal være helt i orden. Følelsen af ansvar og forbundethed til jorden, er meget vigtig. Udover at lære eleverne om landbrugstekniker, skaber WutomiAgri nye iværksættere, der har pligtfølelse over for de ting de ting, der sættes i gang. Og netop nye iværksættere har Mozambique bestemt brug for i fremtiden.

DSC00395
De to nye volontører: tv. Simon Hoff (aka. Alfredo) th. Simon Søgaard (aka. Simião)

Projekter

Vi har nu tilbragt en uge i denne oase. Allerede nu føler vi os godt hjemme, og vi har sat flere projekter i gang. Vi har påbegyndt engelskundervisning af alle på skolen – lige fra elever over lærere, til køkkenpersonalet. Personalet og eleverne er meget ivrige efter at lære engelsk, og der bliver flittigt øvet i løbet af dagen – også uden for timerne. Undervejs lærer vi også portugisisk, hvilket er en nødvendighed i den gamle portugisiske koloni. Derudover har vi også undervist eleverne i at benytte en kompostbeholder til organisk affald under en af de praktiske morgentimer i marken.

Vi har medbragt forskellige frø til landbrugsskolen fra Danmark. Foruden forskellige bønnesorter har vi medbragt høje ærter samt dansk hvede. Vi har fået tildelt jordlodder, som vi kan passe under vores ophold her. Her sår vi vores medbragte frø og lokal peberfrugt. Inden vi såede hveden, forklarede vi eleverne om, hvad man kan bruge hvede til, og hvordan man sår det. Hvede er ikke i første omgang vigtig i det lille landbrug i en Mozambikansk sammenhæng, men viden om hvede kan vise sig nyttig for de af eleverne, som kommer til at arbejde på større gårde. Dansk hvede har dog næppe en stor fremtid så tæt på ækvator, men det kan være lærerigt at se, hvordan korn sås, passes og gror.

Direktøren for landbrugsskolen, Gina, har taget godt imod os, og vi er, sammen med hende, i gang med at lave en fin prydhave til hendes hjem. Et stort hul foran huset skal tildækkes, og området udjævnes. Stauder til haven har vi købt hos Ginas onkel i Xai-Xai, og vi ser frem til at plante dem ud sammen med hende og hendes mand, Tiniho.

DSC00499
Solnedgang fra marken

Den næste tid

Fremadrettet er der mange ting, som skal gøres på landbrugsskolen. Vi har medbragt en computer, som vi håber at få integreret i undervisningen af eleverne. En basal viden om Word, Excel og generel brug af computer, kan vise sig brugbar i en digital fremtid. Svinestien trænger til et eftersyn, og det vil vi forsøge at kigge på i løbet af opholdet hernede. Nicólacio har planer om at udvide produktionen og dyrkningsarealet. Han vil forsøge sig med kartofler, hvilket to unge mænd fra kartoffelbyerne Vorbasse og Sunds selvfølgelig ser meget frem til. Det vigtigste bliver dog at rapportere fra WutomiAgri. Skolen kan sagtens bære, at folk hjemme i Danmark får et præcist indblik i, hvordan hverdagen former sig her. Det vil vi gøre vores bedste for i løbet af vores ophold her. Det vil være vores vigtigste ansvarsområde. I kan derfor glæde jer til videoer, artikler samt beretninger fra tidligere elever.

Selvom man ikke kan pakke stemningen på WutomiAgri ind i en pakke, og sende den til jer hjemme i Danmark – vil vi, med jord under neglene og sved på panden, gøre vores bedste for at give en fornemmelse af, hvordan det er her i denne lille oase i Chichumbane.

 

De bedste hilsner – Simon og Simon.
På WutomiAgri også kaldet, Alfredo og Simião.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s