Udfordringer og sammenhold!

nyhedsbrev 12. april 2016
Læs som PDF

UDFORDRINGER OG SAMMENHOLD

I 2010 startede det første elevhold på WutomiAgri. Dengang var det svært at have fantasi til at forestille sig, hvor meget der ville ske de følgende seks år – og hvor mange mennesker der ville blive involveret i både Danmark og Mozambique. Vi kan føle os så små i den opgave.

Tak til alle jer, der på den ene eller anden måde bærer med!

DANSENDE ENTRE

Festligt er det, når eleverne dimitterer. Og dette år var ingen undtagelse. Efter at have ventet halvanden time på et elevværelse på grund af sædvanlige afrikanske forsinkelser, kom eleverne dansene ud i pomp og pragt. Mange højtidelige taler senere kunne vi sende 9 iværksættere hjem med en viden, der kan være med til at udvikle livet i lokalsamfund.

Partnerskabsbesøg

Styregruppen fra Danmark tog på tre ugers partnerskabsbesøg i februar/marts. Foruden undertegnede blev vi repræsenteret af Heidi Risbøl og Tine Hedevang. Ud over dimissionsfest, generalforsamling og bestyrelsesmøder stod programmet på workshops for både foreningen og staben med undervisning i gruppesamarbejde, hvilket vakte begejstring. Især den gode stemning vores ansatte imellem gjorde stort indtryk på os.

nye elever

De nye elever indtog skolen mandag inden påske. Vi er startet ud med fem kvinder og to mænd, men forventer at se yderligere to mænd. Da vi ikke har nok elevsponsorer, og indtjeningen i Mozambique endnu ikke er tilstrækkelig til at bære omkostningerne, har vi valgt ikke at udvide antallet af elever i år. Skolelederen, Gina, melder om en god start med energiske nye elever. Den første introduktionsuge bruges altid til at sætte de unge grundigt ind i, hvordan det praktiske fungerer. Da eleverne fortrinsvis kommer fra områder, hvor de laver mad over bål og ikke har indlagt vand eller strøm, kan selv det at bruge et toilet være en udfordring.

generalforsamling

Generalforsamlingen i vores mozambiquiske forening blev i år ekstra krydret med partnerskabsbesøget. Vi havde et godt, men langt møde med mange kritiske spørgsmål. Der blev valgt to nye ind i bestyrelsen; Matthias og Paulino, som nu sammen med Fulane, Lisbet og mig udgør bestyrelsen. Det er godt at se, hvordan der langsomt tages mere og mere ejerskab. Især bestyrelsesmedlemmerne har været gode til at hjælpe Gina med at løse de problemer, hun står med. I år havde vi – på baggrund af undervisningen fra workshoppen – fokus på, hvordan alle medlemmer kan tage del i denne opgave, og der kunne mærkes en stor villighed.

Teambuilding med staben, Clarísia til højre

Clarísia blev 1. marts ansat som lærer med hovedansvar for landbruget – og speciale i dyrehold. Hun er den hidtil yngste, men højst uddannede på WutomiAgri. Clarísia og Gina har haft et meget positivt samarbejde den første måned. Clarísia erstatter Edgar, der måtte afskediges efter svindel med nogle kvitteringer. Selvom det var mindre beløb, opdagede og handlede Gina på det. Hun kan ikke være leder for en person, hun ikke har tillid til.

dimission 2016

Dimission 5. elevhold, Antonio til højre

Antonios toårige periode som coach er udløbet pr 1. april. Han er en menneskekender, der med stor visdom har trænet Gina i lederskab. Antonio har haft en enorm betydning for projektet, eleverne og de ansatte. Og han vil fortsætte, siger han – dog ikke med de samme timers arbejdsindsats. Vi vil gerne bringe en kæmpe tak til Y’s Men, der har gjort denne ansættelse mulig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s