Nyt 6. juni 2014

Nyhedsbrev 6. juni 2014

.SÅ KØRER DET

… Og det på flere plan. Sara og Gina har fået kørekort, men mere tænker vi på skolens omdrejninger. Undertegnede blev velsignede med et ekstraordinært besøg i Mozambique i maj, og hvilken glæde det var at møde en skole, hvor der overalt summede af aktivitet. Bæredygtigheden byder dog stadig på udfordringer – og vi har fortsat stor brug for støtte.

.

Filmoptagelser

Året med Y’s Men som regionsprojekt lakker mod enden. Allerede kan vi begynde at se frugterne af coachingen. Gina, den ene del af vores unge fremtidige lederteam, har udviklet sig positivt mod en handlekraftig leder. Sara er tilbage efter barsel – og glæder sig til forløbet.
Første weekend i maj havde vi besøg af et filmteam fra DKM – efter bestilling fra Y’s Men. Vi glæder os til at se og vise resultatet.

Køb af jord står stadig – som i sidste nyhedsbrev – højt på dagsordenen, da det er nødvendigt for at kunne realisere byggeprojektet med Y’s Men. Dog er vi nu lidt tættere på virkeliggørelsen, og hvis alt går vel med jordforhandlingerne med den lokale høvding, vil vi påbegynde byggeriet af medarbejderboligen til september. Derefter kommer gæstehus og elevværelser.

Undervisning

Undervisningen udvikler sig støt og roligt, og vi tror nu på, at vi med tiden nok skal få det hele til at gå op i en højere enhed. Dette års elever udviser en iver og flid som aldrig før – og er endda ofte i gang med at vande, inden Sara begynder den praktiske undervisning tidlig morgen kl. 6. I år ser det ud til, at vi endelig får kompostdelen ordentlig integreret i praksis, da den hollandske organisation, med hvem vi også samarbejder omkring urinseparationsforskningen, har tilbudt gratis kompostkurser til eleverne og sparring til lærerne. Her ses begejstrede elever på ekskursion til deres kompostanlæg.

Tidl. elever

Vores tidligere elever er selvfølgelig et væsentligt parameter for skolens succes med indflydelse på landbrug og iværksætteri blandt unge. Her ses Elídio på sin kvarte hektar med nysåede grønne bønner. Elídio var elev på WutomiAgri sidste år og er nu fortsat på Danishknowhow, et andet dansk iværksætterprojekt i Mozambique. Vi håber på, at samarbejdet bliver til win-win, så vi på denne måde kan hjælpe fremtidige elever videre.
Gildo fra år 2011 fik vi også tid til at besøge, og godt spændte ankom vi, da vi ikke havde set ham i to år. Men hvilken glæde! Gildo viste stolt sin produktion frem – og berettede om overskud og gode handelsaftaler.

Tak er kun et fattigt ord, men det er, hvad vi har. Endnu en gruppe 50+ere berigede skolen i uge 8 til 10 – i år med skilt til vejen og grisesti med soen Trine. Se billeder herfra på Facebook-gruppen og på Mozambique 50+. Hvis du tænker på at ville med til næste år, er det godt snart at reagere. Skriv eller ring gerne – helt uforpligtende.

WutomiAgri

Og meget har vi at være taknemlige for! En nok uventet overraskelse for mange er, at Manhiça, vores første skoleleder, også gæstede skolen i maj – til stor glæde for skolens stab, der elsker den mand. Det bliver spændende at se, hvad dette besøg vil bringe med sig med tiden…

Med ønsket om en glædelig Pinse vil vi slutte. Tusind tak for bøn, støtte og opmuntring til WutomiAgri-teamet!

Nyhedsbrev 6. juni 2014.

Klik for at læse som PDF

Skriv til nyhedsbrev@wutomiagri.dk, hvis du ønsker disse breve tilsendt på mail.

Meld dig ind i vores Facebook-gruppe, hvis du ønsker opdateringer oftere.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s