Nyt 26. september 2012

NÅR BÆREDYGTIGHEDEN ER LIGE OM HJØRNET…

 Klik for at læse som PDF.

Skriv til nyhedsbrev@wutomiagri.dk, hvis du ønsker disse breve tilsendt på mail.

Meld dig ind i vores Facebook-gruppe, hvis du ønsker mere jævnlige opdateringer.

Når man kan se lyset bare lidt længere fremme, er det svært at få armene ned. Med stor glæde kan vi fortælle, at vi står midt i valg mellem flere lovende muligheder for WutomiAgris fremtid i Mozambique.

Lisbets rejse i denne måned kom til at blive mere travl end først tænkt. Et hav af møder havde pludselig sneget sig på programmet; på den danske ambassade, med de konstituerede skoleledere, med personalet, med bestyrelsen, på landbrugsministeriet, med kandidater til lederstillingerne på skolen, med tidligere elever osv. Dog blev der også tid til gensyns-glæde og hygge med trofaste medarbejdere.

Åse Ditlefsen Ferrão er kommet i den mozambiquiske bestyrelse i stedet for Gildo Cuamba. Hun og hendes mand, Gonçalo Ferrão, har på kort tid vist sig at være store kapaciteter for projektet. Begge er højt landbrugs-uddannede med erfaring fra både Danmark, Europa og Mozambique. Deres mange kontakter i landbrugssektoren er et plus i arbejdet med potentiale for fremtidens bæredygtighed og samarbejdspartnere. Nu er det nærmest åbenlyst, hvilken vej vi skal gå. Desværre kan vi kan endnu ikke fortælle konkret, hvilken organisation vi er i dialog med.

Vi er meget taknemlige for Åse og Gonçalos indsats.

Tine Hedevang og Heidi Sørensen sluttede sig efter et par dage til teamet. Det blev et godt samarbejde.

En handlingsplan blev udført. Planen skal sikre, at skolen igen til næste skoleår, der begynder i marts, vil summe af elevers aktivitet. Vi skal i højere grad satse på mange gæstelærere, der i kortere forløb bidrager med deres specialer. Vi har indset, at vi mangler to personer i staben: 1) En administrativ leder til HR-opgaver og administration af undervisningssammensætningen og gæstelærere. 2) En erfaren praktisk landbrugsfaglig lærer og leder. Jobinterviews blev indledt med to velkvalificerede unge mennesker, der begge har gode anbefalinger fra pålidelige sagkyndige, som har set dem i aktion. Vi håber og beder for det bedste udfald af samtalerne.

Sydvestjyllands Efterskole har været vores største økonomiske støtte i den treårige opstartsperiode i Mozambique. Det sidste år med denne check på 60.390 kr. Eleverne har knoklet hårdt for at indtjene det store beløb. Det er svært at udtrykke, hvor meget vi påskønner indsatsen.

Vi kommer til at savne SE’s support. Især da også størstedelen af vores faste giveres PBS-aftaler kun løb for den periode, vi boede i Mozambique. Vi arbejder på at fundraise pengene.

Opret PBS-aftale

Kan du støtte med et fast beløb? Kender du nogen, der kan? Eller kommer du i en sammenhæng, der kan være interesseret i vores foredrag?

Projektets humørbarometer står p.t. meget højt. På skolen ses en tydelig udvikling siden marts. Grøntsagerne vokser flot, og medarbejderne udviser hver især initiativ. Dog er der brug for en professionel daglig ledelse, som kan have det store overblik. Skolen har nu et bagland i Mozambique, som VIL arbejde for at se landbrugsskolen og unge mennesker komme til at blomstre og blive model for lignende projekter og andre unge. Og de arbejder.

Vores slagplan siger, at der om 14 måneder ikke længere er behov for økonomisk støtte fra Danmark. Vi tror på, planen er realistisk. Men der er brug for handling nu for hver måned at have 15.000 kr. til drift og lønninger.

Vi har brug for hjælp til at fuldføre løbet. Den sidste etape er i gang. Tak til trofaste følgere!

Mange hilsner sender vi fra Vorbasse.

Tusind tak for den store opbakning, vi og WutomiAgri mødes af!

Kurt & Lisbet Terp

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s