Fire uger til afrejse

 Kære hjemmesidelæser.

 Nu er der kun fire uger til, vi er ret spændte, men vi glæder os. Tænk at noget vi har drømt om og planlagt i flere år er ved at være så tæt på.

 De sidste måneder har vi haft ret travlt med at søge tilskud til projektet, fortælle om projektet og få søgt visum. At vi har haft ret travlt, vil nok sige at Lisbet har haft ret travlt, ikke at jeg ikke laver noget, men hun er nok bare den der er bedst til at formulere sig bag et tastatur, så kan jeg jo tage mig af nogle af de huslige pligter, og varte hende op. Jeg tror ikke hun synes jeg klarer det med opvartningen alt for godt.

Den 23. april havde vi en aften i Vorbasse Skole, hvor vi fortalte om projektet, dem som var der havde en rigtig god aften, og jeg synes at vi fik informeret rigtig godt om hvad det er vi skal og hvor vildt godt et projekt det er YFC i Mozambique og vi har gang i. Karin og Kristian Hansen her fra Vorbasse hjalp os med alt det praktiske, det er fantastisk at der er nogen som gider bakke os op.

Ugen efter var vi gæstelærer på Frøstruphave Efterskole. Om torsdagen havde de været ude at arbejde forskellige steder, for at tjene penge til projektet, og om fredagen var vi så ude og holde en temadag om livet i Mozambique. Det var en rigtig god dag, og det at forberede en sådan dag gør at man også selv bliver meget klogere på landets historie og kultur.

Noget af det som vi må indrømme har bekymret os en del er hvordan vi skulle få penge ind til projektet, vi har søgt flere fonde, og en del virksomheder, men der hvor det har givet mest indtil videre er mennesker som ønsker at være med til at hjælpe folk i Mozambique med at brødføde sig selv. Heldigvis findes der rigtig mange af den slags skønne mennesker og det går faktisk rigtig godt.

For at fortsætte med at søge penge og for at varetage projektets interesser i Danmark er vi ved at oprette en gruppe af dygtige personer som brænder for WutomiAgri, gruppen vil senere blive vist her på hjemmesiden.

Tak for nu, kære hjemmesidelæser, håber at du vil være med til at sprede en tro på, og en vilje til at hjælpe i Afrika, det er der brug for.

One Comment Tilføj dine

  1. Inger Saugsted siger:

    Hej Lisbeth og Kurt.
    Jeg læste med begejstring jeres artikkel i Udfordringen, og straks fik jeg den tanke, at der var en mere, som skulle læse denne artikkel. Det er min nevø Poul, som for et par måneder siden rejste til Mozambick for at gifte sig med Telia, som er indfødt Mozambickaner.
    De har for nyligt fået en lille søn.
    Poul er landmåler og har lige fået ansættelse hos et Australsk firma, som skal starte et projekt i landet.
    Min forlovede Johannes inscannede jeres artikkel for mig, og jeg har videresendt en mail til Poul, samt en mail med artiklen. Hvis ikke han kan læse den, har jeg sendt adressen på jeres hjemmeside med, så jeg tænker at I hører fra ham.
    Poul har haft en meget svær tid, inden han kom til landet. Han er opvokset i et kristent hjem, men først under sin krise for et år siden, har han bedt til Gud. Jeg tror og håber det vil værer til stor velsignelse for jer alle at mødes.
    Jeg vil bede for jer. Gus velsignelse over jeres valg og fremtid.
    De kærligste hilsener fra Inger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s