Lidt af hvert om projektet

 img_1560

 WutomiAgri

I Mozambique ligger enorme arealer af godt landbrusjord hen, mens mange lever i fattigdom..! Størstedelen af befolkningen lever af, hvad de kan dyrke, men de får kun et minimum ud af deres afgrøder, da de blot følger forfædrenes skikke uden skepsis. De mangler motivation og viden til at drive effektivt landbrug. 

 

Vi vil starte en praktisk landbrugsskole, hvor vi i samarbejde med eleverne – efter optimerede metoder – vil dyrke forskellige kendte afgrøder og have husdyr.

Målet er, at vi uddanner nogle dygtige bønder, der tænker i muligheder. De flytter da tilbage til deres landsbyer, hvor de gode resultater vil brede sig og dermed skabe bedre leveforhold.

 

 

Om os

Vi er Lisbet og Kurt på 31 og 34 år. Kurt er uddannet driftsleder indenfor landbrug og driver vores eget landbrug – et kviehotel med 850 kvier og 150 hektar jord. Lisbet er lærer, men desværre førtidspensionist på grund af sclerose, der dog nu ikke er nær så aggressiv som før takket en ny og helt fantastisk medicin. Lisbet er desuden meget interesseret i kost og ernæring og har taget nogle kurser i dette.

Vi har gennem mange år haft en drøm/ følt et kald fra Gud til at rejse ud i længere tid for at give lidt af vores liv, hvor det kan bruges. Denne vision har dog stået på stand by nogle år, da Lisbet har været temmelig invalideret. Men nu er tiden kommet, og vi føler meget kraftigt, at vi går i Guds ledelse. Til juni rejser vi til Mozambique.

Vi skal arbejde sammen med YFC i Mozambique om projektet, som vi har udklækket idéen til og defineret sammen med Mark Harper, der er sydafrikaner og har boet og arbejdet for YFC i Mozambique i 14 år.

 

Projektet

Wutomi betyder liv på det lokale stammessprog, shangana. Agri kommer af agricultura, der betyder landbrug på portugisisk – Mozambiques officielle sprog.

Vi tror, dette projekt kan være med til at skabe bedre betingelser for liv og livet i Mozambique.

 

Landbrugsskolen skal være for 7 – 10 elever på 16 – 23 år. Der skal være lige kønsfordeling, og de skal have de obligatoriske 8 års skolegang. På denne måde kan vi sikre os, at de taler portugisisk.

Desuden vil vi lave en simpel adgangstest for at sørge for, at vores elever har en vis logisk tankegang og for at have en form for udskillelsesmetode.

Yderligere prøver vi at sikre os elever, der virkelig vil denne skole, ved at lade dem betale et depositum ca. svarende til en månedsløn, som både er mange penge, men også kan lade sig gøre, hvis de vil.

Mark mener, der vil være stor søgning til skolen, da mange unge mozambikanere på trods af en modgangsfuld historie har et nysgerrigt drive og lyst til udvikling. Nye projekter er meget populære hos lokalbefolkningen.

 

At skolen er praktisk vil sige, at eleverne primært undervises gennem landbrugsarbejdet og kun har meget få timer i klasseværelset. Vi tror, at dette er meget vigtigt, fordi eleverne bliver nødt til at se med egne øjne, at det nytter at tillære sig nye dyrkningsmetoder.

Vi vil ikke introducere nye afgrøder, men holde os til kendte og brugte som fx majs og jordnødder. Det nye vil bestå i at få dem til at indse, hvor vigtigt det er at vande, gøde og udnytte jorden optimalt ved bl.a. at forberede såbeddet korrekt, at så frøene med den rette afstand og at undgå afbrænding af vigtige næringsstoffer. Til vanding skal vi i samarbejde med eleverne udvikle en simpel pumpe.

Desuden vil vi have et mindre hold malkegeder, så vi kan undervise i, hvordan man ved optimal pasning kan få meget mere ud af sine husdyr. Et andet aspekt her er, at børnene virkelig mangler den proteinholdige mælk.

Det er vigtigt, at vi ikke bruger en masse maskiner og andet utilgængeligt isenkram samt unødvendige kemikalier og kunstgødning i dyrkningen af jorden, da arbejdet skal være så autentisk som muligt. Dette vil gøre det mere realistisk, at de unge nyuddannede landmænd tager hjem, hvor de kommer fra, og starter udbytterige landbrug op efter disse metoder.

 

Et skoleophold varer et år, men der kan så ansøges om endnu et år, hvor de bedste to til tre elever udvælges til et udvidet kursus. Her vil de bl.a. blive undervist i selv at søge viden – fx på Internettet – samt i at give deres viden videre, så de kan fungere som en slags konsulenter.

 

Eleverne skal have løn under uddannelsen. Den skal ikke være stor, men sådan at de kan klare sig uden at være nødsaget til at have andet arbejde i løbet af skoleåret.

Derudover vil de få 20 % af lønnen udbetalt efter uddannelsens ophør, såfremt de starter deres eget landbrug op. I praksis vil det sige, at de får udbetalt penge, når de kommer med kvitteringer på fx såsæd.

Grunden til denne måske lidt besværlige anordning er et forsøg på at forhindre de unge mennesker i at søge til storbyen som lykkeriddere, nu da de er forsynet med en uddannelse.

Eleverne skal selv sørge for et sted at bo i nærheden af skolen, hvilket skulle være muligt.

 

Det er vigtigt for os, at dette projekt skal have betydning og bestandighed, og at det skal kunne bære sig selv på sigt. Derfor skal der dannes en form for bestyrelse til at sikre, at man styrer mod målet.

Og der skal fra starten ansættes en mozambikansk lærer, da projektet gerne skal integreres vel og ikke blot skal være et udefra kommende objekt. Men samtidig vil det tage tid, før vi bliver helt undværlige, så vi er allerede i gang med at lede efter vores afløser, da vi i første omgang kun har to år til at rejse ud.

 

Vi anser ikke projektet som et missionsprogram. Men alle medarbejdere skal være troende, og vi vil dagligt bede om Guds ledelse til at skabe en åben og næstekærlig atmosfære, hvor der er god plads til at dele liv og tro. Vi tror begge meget på, at Gud kan bruge os til at møde mennesker gennem venskab og fortrolighed.

 

Hjælp til selvhjælp

Vi tænker, der er brug for denne landbrugsskole. Selvfølgelig lyder det ikke meget med 10 elever om året, men hvis det lykkes, vil disse unge mennesker jo give denne viden videre til rigtig mange, og dermed kan levestandarden revolutioneres lidt efter lidt.

Det er meget vigtigt for os, at dette bliver et projekt på mozambikanske præmisser, så mozambikanerne må føle ejerskab. Kun på denne måde kan det blive hjælp til selvhjælp.

I første omgang vil det ikke komme til at berøre de fattigste, men med tiden, hvis den nye tankegang breder sig, skal det kunne få betydning i alle befolkningslag.

 

liv

Hvor vi er nu

Der er rigtig mange ting, der skal falde på plads inden juni!!

 

Vores landbrug herhjemme er der heldigvis nogenlunde styr på. Vores nuværende, kompetente medhjælper har lovet at være chef de to år, vi er væk, og desuden har vi nedsat en bestyrelse til at bakke ham op.

 

Lisbet bliver nødt til at flyve hjem til behandling hver femte uge, men vi tror på, at dette også kan vendes til noget godt, da det giver god basis for kommunikation med baglandet i Danmark. Vi har i øvrigt arvet nogle penge, som næsten rækker til denne udgift.

 

Vi var i Mozambique sidst i oktober, hvor vi sammen med Mark var rundt at se på mulige steder til skolen. Mark er nu i gang med at forhandle om jorden, hvilket skulle være muligt, da myndighederne er meget interesserede i et projekt som dette, der kan skabe udvikling for landet.

I Mozambique er det staten, der ejer jorden, og når man bruger jorden, ejer man det, som er på den. Hvis der er nogen, som bruger den jord, vi får tildelt, skal de have en erstatning, så de kan flytte til et andet sted.

Når jorden er fundet, skal vi også have opført nogle simple bygninger til skolen plus eventuelt en bolig, hvis der ikke er mulighed for at bo til leje i nærheden.

Så alt i alt med jord, bygninger og løn til ansatte og elever, regner vi med, at vi skal have skrabet ca. 500.000 kr. sammen. Dog er dette et meget usikkert beløb, da vores budget indtil videre er uhyre mangelfuldt.

 

Vi har mange idéer til fonde og firmaer, vi skal søge om støtte. Vi regner også med at skulle rundt til foreninger og andre sammenhænge for at fortælle om projektet – og forhåbentligt skrabe nogle penge sammen.

Derudover har vi en del andre idéer til fundraising – og PR for projektet, men vi mangler helt klart hjælp på dette område!

 

Praktisk har vi flere tilkendegivelser fra folk, der gerne vil hjælpe og bakke op om projektet – både herhjemme og i Mozambique. Blandt andet er Lisbets fantastiske fætter ved at samle et team af håndværkere og andet godtfolk, som vil komme i august for at hjælpe med byggeri og andet tiltrængt.

 

Vi har kontakt til en portugisisk dame, der før har undervist, og mangler bare, at hun siger ja til at lære os portugisisk. Desuden regner vi med at bruge den første måned i Mozambique på sprogskole, da kommunikation er altafgørende. Lisbet kan heldigvis allerede begå sig rimeligt takket være et tidligere ophold i Brasilien, men Kurt er på truende bar bund…

 

Måske lyder vi en smule kæphøje – men det er vi ikke!! Dog er vi fast overbeviste om, at vi skal gøre dette, og så må vi jo bare ud af båden – om end med bævende skridt…

Kurt & Mark
Kurt & Mark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s